- Del 1: Linjeoversigt for bus- og sporvognslinjer 1863-2020 - KS-HT-HUR-Movia-DOT m.v.
- Del 2: Oversigt for jernbanelinjer og -strækninger 1847-2020 - DSB-DOT m.v.
- Del 3: Tidskronologisk linjeoversigt 1974-2020 - HT-HUR-Movia-DSB-DOT m.v.
- Del 4: HT, HUR, Movia og deres operatører 1974-2020
- Del 5: Linjeoversigt for sejlruter på Sjælland m.v. 1866-2021
Linjeoversigten (Del 1) dækker alle tidligere og nuværende sporvogns- og buslinjer i hovedstadsområdet - uanset om de har kørt med hestekraft, damp, elektricitet, benzin, diesel eller gas, og uanset om de har kørt på skinner, asfalt, brosten eller anden belægning, eller de har sejlet i havnen. I særskilte dokumenter kan man desuden finde tilsvarende oversigter for jernbanestrækninger i hovedstadsområdet (Del 2) og en oversigt hvor ændringerne er sorteret kronologisk (Del 3).
Del 4 er en omtale af de 64 entreprenører/operatører, som har kørt for HT/HUR/Movia siden HT’s etablering i 1974 (Del 4). Mens Del 1-3 remser alle kendte ændringer op én for én, er Del 4 mere beskrivende om busvognmændenes historie tilføjet fotos og oversigter over, hvilke linjer de forskellige garager har kørt hvornår.
En ny Del 5 udgivet i april 2021 omfatter skibs-, færge- og bådruter, men i stedet for geografisk blot at dække hovedstadsområdet som de øvrige dele, er det geografiske område her udvidet, så Sjælland og Lolland-Falster og sydhavsøerne samt sejlruter herfra og sejlruter mellem Sverige og Bornholm er med.
Du kan læse mere om værket på Myldretid, hvor Thomas har omtalt og anmeldt det. Tak for det!
Jeg udgiver det efter gui-tar-princippet. Jeg gi'r dig dokumentet gratis. Til gengæld håber jeg, at jeg kan ta' imod rettelser, tilføjelser, forslag, præciseringer, dokumenterende eller supplerende materiale el.lign. fra dig. Med din hjælp kan en senere udgave blive endnu bedre og endnu mere korrekt.
Vil du have værket (5 pdf-filer, 24 MB) tilsendt, så send mig en mail på jesperincopenhagen@gmail.com. Dokumenterne må ikke videredistribueres eller uploades på internettet uden forudgående aftale. Er andre interesseret i oversigten, så bed dem om at kontakte mig!
Du kan se nyere linjeændringer - fra efter linjeoversigterne er udgivet - på sporvejsforum.dk. Her kan du også komme med rettelser, tilføjelser, kommentarer og præciseringer til linjeændringerne.
Mvh. Jesper
Efterlysning
Hvis du har nedenstående, håber jeg, at jeg enten må låne det (HT Nyt) eller få det. Som tak for du adgang til det elektroniske ”arkiv 2” nævnt på arkiv.zone20.dk.Oversigten nedenfor er opdateret 9. december 2022
KS/HT
- Københavns Sporveje, De kjøbenhavnske Sporveje og Kjøbenhavns Sporvej-Selskab: Efterlyser køreplanshæfter fra før 1894 (har dog planer for Kjøbenhavns Sporvej-Selskab fra 1.11.1873, vinterplan 1891/92, sommerplan 1892 og vinterplan 1892/93), for perioden 1898-1901 samt fra 1917, 1918, 1920, 1923, 1927 og januar-juni 1929. Se her mere præcist, hvilke køreplaner der er oploadet til arkiv 2, og hvilke der mangler.
- HT Nyt (et lille blad, som i begyndelsen udkom i køreplansformat; samme blad som senere fik A5-format og fra 2003 hed Trafik Nyt - ikke at forveksle med HT Nyt, som udkom i A4-format 1974-90): Nr. 1-9, der udkom i køreplansformat ca. 1991-94.
- HT Linie- og takstzonekort (folde-ud-kort/folder): Kort gældende fra 28. september 1975 (samme format som 'Zonetakst i hovedstadsområdet' fra april 1975, forgængeren for det store folde-ud-Trafikkort fra 1976 og fremefter).
- Danmarks Rejseforbindelser (jernbaner, busser og færger udgivet af DSB): Køreplanshæfter for maj 1949, juni 1949, august 1949, september 1949, november 1949, december 1949, januar 1950, februar 1950, marts 1950 og april 1950.
- DSB Køreplan (jernbaner): Køreplanshæfte gældende 9.12.2012-14.12.2013.
- STS-køreplaner for lokalruter: 1993/94, 94/95, 2006/07 (har allerede køreplanshæfterne for regional- og bybusruter).
- STS-køreplaner for regional- og bybusruter: Vinter 1979/80, 1989/90, 2005/06 (har allerede køreplanshæfterne for lokalruter).
- STS-køreplaner (både regional-, bybus- og lokalruter): Sommer 1980, perioden maj 90-maj/august 92, perioden maj 95-maj 98, perioden maj 2000-juni 2002, perioden juni 2004-juni 2005. Jeg efterlyser også køreplanshæftet for ruterne i det tidligere STS-område gældende fra januar 2007? (dvs. efter fusionen ind i Movia).
- STS-trafikkort: Vinter 1979/80 og sommer 80. For perioden maj 1989-2007 har jeg kun et trafikkort for 1998/99 og kun for regional- og bybusruter - de øvrige efterlyses.
- VT-køreplan: 1980/81 og 1996/97.
- VT-trafikkort: 1980/81, 1981/82, 1993/94 og 1994/95.
- BYtrafik: Blad nr. 6 1965 og nr. 5 1970.
- Politikens Kort over København og Omegn: Kortbog fra 1949 (1. udgave) og 1957 (5. udgave).
- Fotos af busser fra Viby Taxi og Vilhelms Taxi. Helst i farver, hvor de kører HT-kørsel, men alternativt andre fotos fra selskaberne.
- De Gule Busser/Sengeløse Rutebiler: Fotos fra 1950'er eller de tidlige 60'ere af busser. Et billede af en Sengeløse Rutebil på Aalholm Plads omkring 1960 ville være helt genialt!
- Logoer/bomærker fra DSV Bus, Busserne og Jensens Rute (jeg har fra da selskabet hed Jensens Turisttrafik).
- Fabers Reiseliste for Kongeriget Danmark; officielle Meddelelser om Post- Jernbane- og Dampskibsruter (indeholder fuldstændige jernbane- og dampskibsfartplaner, postruter, jernbanebillettakster, takster for postforsendelser, telegramtakster m.m.). Udkommet 1868-1.4.1949